Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til. Indlægget er derfor betalt - det samme gælder links.

Den første smartphone blev lanceret som et koncept i 1992. Den hed Simon og var fremstillet af IBM. Den intelligente telefon skilte sig ud, da den havde nye funktioner i forhold til datidens mobiltelefoner. Den indeholdte software som kalender, adressebog, verdensur, regnemaskine, e-mail og nogle simple spil. Den færdige version af telefonen blev produceret af BellSouth og udkom i 1993. Den havde ingen knapper, hvilket er blevet karakteristisk for smartphones, den havde berøringsfølsom skærm i stedet for det klassiske tastatur med knapper. Hvis man sammenligner IBMs telefon med nutidens smartphones ville ”Simon” blive anset som ufuldstændig, da den ikke havde noget kamera, hvilket er anset som standard i dag. På trods at dette var Simon en meget avanceret mobiltelefon for sin tid.

I 1996 præsenterede firmaet Nokia sin første mobil med PDA (Personal Digital Assistant) -funktionalitet, som fik navnet Nokia 9000. Produktet var et resultat af et samarbejde mellem Nokia og Hewlett-Packard. Telefonen var en blanding af Hewlett-Packards succesfulde PDA kombineret med Nokias mest sælgende telefon på daværende tidspunkt. Nokia 9210 var den første model med farveskærm. Den må anses som den første, rigtige intelligente telefon, da den havde et åbent styresystem. Efter denne model kom der flere Nokia telefoner, såsom Nokia 9500, som var den første Nokia telefon med kamera, og modellerne 9300 og E90. Disse modeller hørte under modelserien Communicator.

I 2007 lancerede Apple den første iPhone, som satte en ny standard indenfor intelligente telefoner. Apples produkt viste sig at revolutionere udviklingen i mobilmarkedet. Den nye smartphone var stærkt overlegen i forhold til konkurrenterne i ydelse, funktionalitet og brugervenlighed. I 2008 introducerede Apple sin anden generation iPhone, iPhone 3G, der havde en lavere pris, og så understøttede den 3G UMTS (Universal Mobile Telecommunications System). Derefter udviklede Apple den virtuelle online butik App Store med både gratis og betalingsapplikationer. På denne måde kunne Apple levere applikationer udviklet af en tredjepart direkte ned på en iPhone.

I dag er en mobiltelefon (også kaldet Smartphone, Smarttelefon eller Smartmobil) ikke bare en telefon, men også et kamera, en radio og et tv. Faktisk har mobiltelefonerne gennem årene udviklet sig til en lille lommecomputer som du kan bruge til at læse dine e-mails, gå på netbank, handle vare med, spille computerspil på og med et headset høre musik på.

Mobiltelefonen er utrolig let at medbringe når man er ude for hjemmet og den har mange af de samme funktioner som man finder på den store computer ved skrivebordet. Selvfølgelig er telefonerne generelt ikke så kraftige som de større maskiner, så der er selvfølgelig nogle begrænsninger for hvor hurtigt den kan afvikle komplekse opgaver.

Langt størstedelen af moderne mobiltelefoner produceres med en berøringsfølsom skærm, som giver brugeren mulighed for at benytte et virtuelt tastatur, hvor der kan skrives tal og bogstaver samt trykkes på virtuelle knapper og ikoner.

De største producenter af smartphones er i dag Samsung, Apple, Huawei, Xiaomi, Oppo, Vivo, LG, Lenovo og Nokia