Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til. Indlægget er derfor betalt - det samme gælder links.

Hvis du har fulgt lidt med i nyhederne over de seneste måneder, kan du næsten ikke have undgået at høre om de store problemer der har været med teledata. I den helt korte udgave handler det om, at der data fra telemaster i stor stil er blevet brugt i bevisførelsen i en længere række sager. Her har data kunne bevise, at anklagede har været på visse steder på visse tidspunkter, ud fra de data. Det har i nogle sager været nok til at dømme eksempelvis bandemedlemmer, da det har været “bevist” at de var på de steder de tidspunkter.

Fejlagtig data

Det helt store problem har så efterfølgende været, at det har vist sig, at disse informationer ikke nødvendigvis har været korrekte. Der kan med andre ord være skyldige der er frifundet på falsk grundlag. Der kan også være en lang række uskyldige, der sidder fængslet på et forkert grundlag. Noget som forsvarsadvokat Mette Grith Stage har kaldt for en stor bombe under den danske retssikkerhed. Hvis man ikke kan stole på de beviser, der bliver bragt, giver det sig selv, at det kan være svært at stole på dommene. Der er da også flere der er blevet løsladt, mens mange sager er udskudt.

Sagen spreder sig

Det har så vist sig, at det ikke kun er i Danmark, at der har været store juridiske konsekvenser af sagen. Det har nemlig også spredt sig til Norge, hvor der i en række sager er blevet brugt teledata fra Danmark. Rigsadvokaten i Norge er i gang med at undersøge, hvad der skal gøres her. Udover at der er problemer med det danske teledata, bliver der også undersøgt, om der kan være lignenede problemer med de norske data.

Det har desuden også spredt sig til Sverige, hvor der også er store undersøgelser i gang med alt dette data og bevisførelsen i forbindelse med det.

Indtil videre må der ikke bruges nogen former for data i sager indtil den 18. oktober, og herefter skal der så tages stilling til, om der er kommet styr på det igen.